Boganmeldelser
Anmeldelse af Niceville
Onsdag, 10. august 2011 09:09

Anmeldelse af Niceville, originaltitel, The Help. Årets bog i USA i 2009

Skrevet af Kathryn Stockett, oversat af Marie Kopp, udkom d. 26.8.10 på Forlaget Cicero, 425 s.

Bragt i JV i august 2010

3 stjerner

”Niceville” foregår i Jackson, Mississippi, i 1962-64, hvor vi møder Aibileen, Minny, Mrs Lefolt, Mrs Hilly, Cilia og mange flere. Omdrejningspunktet for dette spind af historier, er Miss Skeeter, en ung, hvid journalist, der netop er vendt tilbage til byen efter at have været på college. Hun får nu job på den lokale avis, hvor hun skal skrive en brevkasse om husholdning, men hun aner intet om husholdning, fordi hun er vokset op med en farvet tjenestepige "Mammy", der altid har klaret alt det praktiske for familien. Hun savner sin tidligere "Mammy", men ingen vil tale om, hvor hun er forsvundet hen, hun er som sunket i jorden. Derfor opsøger hun Aibileen, men også hun tøver med at fortælle hende, hvor "Mammy" er. I stedet får Skeeter råd om opvask, pudsning af sølvtøj mm til sin brevkasse, og det bliver starten på et venskab, som må holdes hemmeligt i 60'ernes Mississippi, til trods for, at den nye racelov er netop blevet indført, og adskillelsen mellem hvide og sorte pludselig ikke længere er lovlig. Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel. Dette venskab udvikler sig, og Miss Skeeter får den idé, at hun vil fortælle verden om det liv, disse sorte tjenestepiger lever.

Aibileen bliver den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det at rekruttere andre tjenestepiger og få dem til at fortælle deres historie - med livet som indsats. Sideløbende ser vi, hvordan Skeeters eget liv ødelægges af hendes arbejde med romanen. Niceville er i sidste ende en rørende, gribende, humoristisk, skræmmende og tidløs roman. Og en tankevækkende skildring af de grænser, vi - både som mennesker og samfund - vælger at acceptere, og dem, vi ikke vil acceptere. Men jeg synes man skulle langt ind i bogen for at den tog fart. Jeg ville faktisk hellere have læst den bog, der skrives i romanen, frem for en roman om en roman.

 
Anmeldelser af Ib Michaels "Orbit"
( 1 Vote )
Mandag, 27. september 2010 13:42

"Orbit" af Ib Michael

390 sider, 349 kr. (vejl.) Udgivelses dato d. 28.9. 2010

6 stjerner!!

Er ikke trykt i en avis endnu.

 

Ib Michael fejrer sit 40 års jubilæum med udgivelsen af Orbit

- og hvilken fejring det er!

Ib Michael har skrevet en yderst fantastisk og meget underholdende bog, som var svær at lægge væk, når først man var gået i gang.

 

Romanen tager sin begyndelse i nutiden, ved kysten i nærheden af Hundested. Christina, som er adoptivbarn, har mistet sine danske forældre, tager op til det sommerhus hun har arvet efter dem. Her opdager hun, at huset er blevet overtaget både af spøgelser fra fortiden, men også af Ronnie, der er på flugt fra AK81.

I huset finder de en kiste, hvori er der nogle underlige remedier, som på magisk vis bringer dem ca. 100 år tilbage i tiden, og de oplever hvordan livet var dengang i den lille havneby. I øvrigt samme rejse som Jens foretog sig i ”Hvad Dragkisten Gemmer” som udkom i 1999 – yderst morsomt sammentræf. Men her ender lighederne med nogen anden bog jeg har læst.

Ronnie og Christina rejser gennem tiden både den ene og den anden vej. De kommer til fremtiden og oplever at verden er ved at gå af lave. Kæmpegopler og andre ubehagelige fremtidsdyr hærger strandene. Havene stiger og bringer død og ødelæggelse med sig.

Ib Michael forstår at skildre livets og historiens (og fremtidens?) dystre skyggesider, så jeg sitrer i spænding, og jeg fyldes modsat med glæde og varme, når kærligheden sejrer under palmernes skygge på en øde ø, da Ronnie og Christina atter mødes, efter at være blevet væk fra hinanden i hver sin orbit.

Jeg er vild med alle personerne i denne bog, og det er ikke svært at forestille sig, hvem Ib Michael hentyder til i virkelighedens Danmark. Om det er skibsrederen, rockerne eller Ronnie, der ikke mener, at han lige så klog som Christina, og derfor føjer sig for det meste for hendes idéer, for som hun siger: ”Den, der snyder kvinderne, snyder sig selv”.

Bogen er utroligt velskrevet, og jeg var opslugt af den fra første til sidste side. Både af den dannelsesrejse de to hovedpersoner gennemgår, men også af den verden de lever i, som på mange måder ligner Danmark af i morgen. Ib Michael er efter min mening sproglig ekvilibrist, hvilket han igen beviser i ”Orbit”, hvor der gang på gang dukker små sproglige finurligheder op. Handlingskurven i bogen kan beskrives som når en surfer ligger og padler på en kæmpe bølge, nyder havets grandiositet og venter på ”the peak”. Lige når den brydes, og man tror det er slut, fanger man den og i stedet rider man på den til den flades ud langs stranden og man fyldes op af en tilfredsstillende følelse. Det bliver bare ved og ved med at føles godt – hele vejen gennem bogen. Gide den havde været 1000 sider lang.

 

”Orbit” er en kærlighedserklæring til livet i al dets dystre og lysende mangfoldighed og et ordentligt skud irrationalitet til hjernecellerne. I romanen løber myten om Orfeus og Eurydike og deres ulykkelige kærlighed og nedstigning til dødsriget, som en understrøm i historien om Christina og Ronnie. Selv om de to elskende formår at rejse i tid og rum, synes jeg, at deres kærlighedshistorie lige så håndgribelig og angstprovokerende som vi andres; de længes, udfordres, tvivler, står imod, overvinder sig selv og fortabes i en strømmende tid, der for det meste hvirvler dem rundt, men også giver dem korte stunder med fodfæste. Jeg læser med spænding i hjertet, hver gang de undslipper døden. Men tiden kan de ikke undslippe, den bliver bare ved med at dele sig.

 

”Orbit” er en bog, der vil blive siddende længe i mit indre. ”Når virkeligheden ikke længere hersker i skriftens stimulerende rum, hvad hersker så?”

 

Ib Michael debuterede i 1970 med romanen ’En hidtil uset drøm om skibe’ og han har siden skrevet en lang række romaner, noveller og fortællinger med inspiration i sin barndoms Roskilde og sine mange rejser over hele jordkloden.  Mange af hans bøger beviser, at han behersker den magiske realisme til fulde.

Han beskæftiger sig fortrinsvis med emner, der geografisk ligger uden for Danmark eller Europa, typisk i Oceanien eller Sydamerika I ”Orbit” rejser Christina og Ronnie således også både i tiden og til New York, Washington DC og Polynesien, og jeg kan næsten mærke solens varme, når Ib Michael beskriver områderne han kender så godt fra sine rejser til fjerne egne af verden.


I sin gennembrudsroman ”Kilroy, Kilroy” fletter han anden verdenskrig, amnesi, "Kilroy was here", frihedskampen i Tibet, kønsroller, tidslige og geografiske spring sammen i en fremadskridende fortælling, der når sit klimaks i ”Orbit”, som simpelthen er en helt igennem fantastisk fortælling!

I dag udkommer også ”Så var verden deres”, som er Ib Michaels gennemskrivning af trilogien Blå Bror, Sorte huller og Vilde engle.  – Gid jeg skulle med til festen, for der er dælme noget at fejre!

 
Anmeldelse af Peter Høgh, Elefantpasserens børn
( 1 Vote )
Søndag, 12. september 2010 09:48

Peter Høeg, Elefantpassernes børn,

380 sider, 299,95 kr. Udgivelsesdato: 10. september 2010

4 stjerner.

Anmeldt på dagen i JV Kultur.

 

Undertegnede må til en start indrømme, at jeg modsat mange andre, ikke elskede ”Frk. Smillas fornemmelser for sne”. Derfor var en overordentlig stor fornøjelse at sidde med ”Elefantpassernes børn” i hænderne og klukle! Den er ekstraordinær morsom og opfindsom, og man forundres gang på gang.

Handlingen er sat på Finø, en ø i nærheden af Læsø. Jeg griber flere gange mig selv i at tro/forestille mig, at det er Fanø, Peter Høhg, skriver om, for det er som om, jeg på Fanø kan se paralleller til både flere af bipersonerne samt stederne. Noget af det, der er med til at gøre den morsom, er navnene på disse bipersoner: Kaj Molester Lander, Alexander Bister Finkeblod, Bent Betjent, Da Sweet Love Ananda, Bermuda Svartbag Jansson, Lama Sven-Helge og Bullimilla og hvorledes de vikles ind i hinanden.

Fortælleren er den 14årige dreng Peter de Ahlefeldt-Laurvig Finø. Han og hans søster Tilte bliver indlagt på behandlingshjemmet Store Bjerg, af bl.a. Thorkild Thorlacius-Drøbert, fordi deres forældre er forsvundet, og ikke blot på ferie på La Gomera, som først antaget. Børnenes forældre er hhv. præst og organist/opfinder. Det går dog op for de to søskende og deres hund, Basker III, at situationen – og virkeligheden, er helt, helt anderledes. Og på bedste ”De 5”-stil flygter de fra politiet og alle de underlige midaldrende mennesker på omkring de tredive år, som forsøger at fange de videbegærlige børn.

Om kap med tiden, gennem adelige, kriminelle og ikke mindst religiøse miljøer, søger børnene stædigt at finde ud af, hvad der er blevet af deres forældre. Der er ingen tid at spilde, og der sker ualmideligt meget, på urimeligt kort tid. De skal nemlig finde deres forældre inden den Store Synode løber af staben (stablen ?), hvor alle verdens vigtigste religiøse overhoveder mødes, heriblandt Dronningen, Paven, Dalai Lama, Vibe fra Ribe og førnævnte Sweet Love Ananda.

 

Undervejs støder børnene på tilværelsens inderste spørgsmål. De møder uoverstigelige problemer. Men da Tilte mener at problemer ikke er problemer, men blot forhindringer, kan disse overvindes med snarrådighed og troen på, at der er en dør ud i friheden, selv om alle veje synes lukkede.

 

Havde jeg kun læst første halvdel af bogen, ville jeg havde svoret på, at jeg sad med den bedste bog i hænderne, jeg nogensinde havde læst. Men jeg har læst den til ende, og må indrømme, at de mange personer tabes af tråden hen ad vejen, og de mange morsomme forviklinger flere steder bliver for viklet ind i hinanden, og ikke ud igen, i stedet går de i kludder.

Første halvdel af bogen er dog uovertruffen, velskrevet og velbearbejdet.

Rigtigt ærgerligt er det, at historien til sidst skal afsluttes som var den et eventyr, hvor prinsen og prinsessen – og alle mulige andre - får hinanden. Måske er det fordi ”at der kun er tre ting, der kan få mennesker til at lægge virkelig skumle planer, og det er religion, sex og penge" og Peter (Høhg) manglede at få den sidste trediedel af denne filosifi med, for at få det til at gå op?

 

 
Anmeldelser af Made In Esbjerg
( 1 Vote )
Søndag, 12. september 2010 09:39

Anmeldelser af Made In Esbjerg

 

Disse anmeldelser ligger for 2. måned som nr. 1 & 3 som mest læste på jv.dk Laughing

http://www.jv.dk/artikel/933385:Mit-Esbjerg--Nu-er-det-sejt-at-komme-fra-Esbjerg--Made-In-Esbjerg-rules

 

http://www.jv.dk/artikel/937099:Mit-Esbjerg--Made-In-Esbjerg-vol--2

 
Boganmeldelser
( 1 Vote )
Lørdag, 15. november 2008 09:12

Anmeldelse af Fanø Free Folk Festival 2010:

 

 http://www.jv.dk/artikel/922579:Mit-Esbjerg--Fanoe-Free-Folk-Festival

 

 

Boganmeldelse skrevet af Stinne Berg, deltagende forfatter i LitteraTour * - Vild med Helsingør

 

"Engelshjerte" af Maria Helleberg

284 sider. 399kr. Udgivet af Rosinante 2010.

 

http://lit3ra2our.urbanblog.dk/

 

 

Anmeldelse af ”Empire Falls” af Richard Russo

 

 http://lit3ra2our.urbanblog.dk/2010/08/01/empire-falls-anmeldt-af-stinne-berg/

 

Oversat af Søren K. Barsøe. Udkom d. 4. juni 2010 på Klim. 551 sider. 349 kr.

 

Miles Roby driver Empire Grill i den lille by Empire Falls, og derfra kan han se ned ad hovedgaden i den engang så driftige industriby og fornemme byens puls, som nu slår meget langsomt. For Whiting-familien, der ejer fabrikkerne og det meste andet på egnen, har flyttet produktionen væk fra byen, og det har skruet livet i Empire Falls ned på vågeblus. De ejer også grillen, som Miles en dag skal arve. Håber han da. Kunderne  i grillen letter deres hjerte over for Miles – som har sine helt egne problemer. Hans kone er faldet for ejeren af det lokale fitnesscenter og vil skilles, hans begavede datter og øjesten har store problemer med lærerne og de øvrige elever i skolen, og Francine Whiting, der ejer Empire Grill, ser ud til at tro, at ejerskabet også omfatter Miles, vil ikke lade ham modernisere stedet. Det har hun sine helt private og grumme grunde til, finder Miles efterhånden ud af.

”Empire Falls” er en stor nutidskrønike om et USA i forandring, men byen Empire Falls kunne lige så vel være en lille dansk provinsby på vej mod afvikling frem for udvikling, og at titlen kan oversættes med ”imperiet falder” finder jeg ikke uvæsentligt. Emperiet er sådan set faldet.

Bogen skrevet med varme og en stor portion ironi, og Russo lader personerne folde sig ud på godt og ondt. Gennem persongalleriet i bogen kommer vi til at se byen og dens mennesker fra flere personers synsvinkler, og personligt kunne jeg ikke lade være med at forestille mig, hvem disse personer kunne være i min egen lille by. ”Empire Falls” er så velskrevet, at man kan se handlingen for sig, som havde man selv lige gået en tur gennem gaderne og mødt Miles, Jimmy Minty, Max, Charlene, Tick og alle de andre. Selv om den centrale historie omfatter Miles Roby og hans familie, der er mange underparceller og en bred vifte af emner, der bliver udforsket gennem alle de andre farverige karakterer og deres vaner og de begivenheder, der finder sted.

Jimmy Minty, den korrupte landsby betjent, er en bølle som sin far, og hans søn Zack, ser ud til at være mere populær, men er på randen af at overtage familiens tradition. Hver generation af Whiting mænd gifter sig samme slags kvinde, som ender med at drive dem til vanvid, så det eneste mændene har lyst til, er at slå dem ihjel. Fx med en skovl. Ligesom Miles´ mor, Grace Roby, forsøgte at skabe et bedre liv for sin søn, ønsker Miles det samme for sin datter, Tick.

”Empire Falls” er et kulturelt øjebliksbillede af, hvad det vil sige at leve i en lille by, hvor fortiden er synlig. Og som man kunne forvente, bor de forskellige familier i Empire Falls i generation efter generation. Mens hver ny generation mener, at den gør tingene sin egen måde, er det klart, at de uforvarende får gentaget den samme rolle igen og igen – på overfladen ser det anderledes ud for hver ny generation. Russo synes ikke at drage nogen endelige konklusioner på disse forskellige generationers valg, men lader fru Whiting drage den konklusion, at selv om man prøver at rette en flod ud (hvilket skete for år tilbage i Empire Falls) så lander alt skidtet, som floden fører med sig, alligevel det sted det skal lande.

”Empire Falls” er en af de bedste bøger jeg har læst, og Richard Russo blev da også tildelt den prestigegivende Pulitzerpris for romanen, da den udkom i 2001.  Eneste minus ved bogen er i mine øjne, at man har valgt et kedeligt maleri til omslaget. Originalen er langt bedre og mere stemningsfyldt.

Bogen er blevet filmatiseret I 2005 med bl.a. Ed Harris, Helen Hunt, Philip Seymour Hoffman og Paul Newman og produceret af Marc E. Platt. Efter forfatterens ønsker blev den indspillet i Skowhegan, Winslow og Waterville i Maine, og vandt en Golden Globe for bedste miniserie på tv i 2006. Heldigvis har Russo selv skrevet screenplayet til serien, og for forste gang har jeg oplevet at film og bog er nøjagtigt ens! Fra ende til anden. Derfor var det ikke en skuffelse at se den, men en rigtig feel good-oplevelse.  At læse bogen – se, det var en ophøjet feel good-oplevelse! Brug det sidste af din sommerferie på at læse ”Empire Falls”.

 

 

Dette skriver Birgit Knudsen om ”Hvad Fanø Gemmer”:

Denne bog giver et lille indblik i, hvordan livet engang var på Fanø. Vi følger med drengen Jens tilbage i tid og opdager, at nutiden er skabt af de mennesker, der levede dengang. Jens fører os tilbage til slutningen af 1800 tallet. Mange historier rækker endda endnu længere tilbage. Vi får en hel del gode historier, vi selv kan give videre, når vi tager rundt på Fanø og Jens vil gerne have forklaringer på alt, hvad der skete dengang. Derfor får vi et godt kendskab til Fanøs historie ved at tage med Jens tilbage i tid.

 

Vi er med både til hverdag og til fest. Der er en fin beskrivelse af, hvordan høsten foregik dengang med datidens redskaber og iført datidens klædedragt, som stadig bliver brugt, når der i dag festes i anledning af de årlige Fannikedage og Sønderhodage. Et kig ned i madkurven og på spisebordet giver os viden om de gamle retter. Retter der stadig spises den dag i dag som f. eks bakskuld.

 

Vi bliver ført tilbage til sejlskibenes tid. Dengang der lå det ene store skib ved siden af det andet i Nordby og i Sønderho. Vores nysgerrighed er stor, når vi læser om de gamle søfolk, der sad på Børsen i Sønderho og fortalte om alt, hvad de havde oplevet på De store Have. Vi får næsten lyst til selv at digte en historie.

 

Der bliver talt dialekt, så tiden bliver også skruet tilbage rent sprogligt. Den nutidige læser må derfor give sig god tid. Men det betaler sig at skrue læsetempoet ned. Bogen er nemlig fyldt med rigtig mange forklaringer. Forklaringer der er gode at have med i rygsækken, når øen skal opleves f. eks på cykel, sådan som mange af dem, der i dag kommer til øen, ofte gør.
De cyklede ikke rundt i slutningen af 1800 tallet. De gik eller kørte i hestevogn, så alting tog meget længere end det gør i dag.


Rigtig god fornøjelse!

Birgit Knudsen, Fagbogsforfatter
Medlem af bestyrelsen i Forfatterforeningen.