Om Stinne Berg
Onsdag, 12. maj 2010 09:11
PortraetSB_mellemJeg blev født af to klunsere på Møllestien på Fanø. Aline Gauguin hjalp mig til verden en varm sommerdag i juni 1972.

Jeg voksede op i et tidstypisk hjem med en hjemmegående og meget kreativ mor, og en bogtrykker far, to store søskende, kat, hund og hest i baghaven. Men i 80´erne blev de fleste skilt og således også mine forældre. Min far flyttede og mine søstre flyttede hjemmefra og jeg flyttede med min mor, og oplevede at en stærk og selvstændig kvinde blomstre frem, både i hende og i mig.

Da jeg afsluttede 10. kl. ville jeg være "stylist", men det var ikke noget "man kunne blive" dengang! Udannelsen fandtes ikke i lille Danmark. Derfor sammensatte jeg selv min uddannelse og begyndte med en grunduddannelse som frisør. I 1990 startede jeg min designmæssige uddannelse på Odense Beklædnings Fagskole, hvor de gode gamle dyder indenfor håndværket blev lært. Meget blev syet i hånden!

Herefter trak udlandet, og 6 måneder blev tilbragt i New York og yderligere 6 måneder i Sunny California. Et sted der står mit hjerte nært.

Men når jeg nu stadig ikke kunne blive stylist, måtte jeg jo nok hellere vælge at blive noget andet, derfor blev det til en HF i Odense, hvor jeg havde den skønneste dansklærerinde, Kirsten Rønbeck, tror jeg hun hed. Hun har lang og tynd med kort ildrødt hår, og hun elskede mine danske stile og læste dem tit op for resten af klassen. En af dem valgte jeg så i 1992 at sende ind til P4, hvor Alex Nyborg Madsen læste den op i programmet "Erotika". Så det må egentlig være den jeg debuterede med. Jeg har bare ikke rigtigt set det på den måde, for den er jo ikke udkommet på papir.... Endnu.
Efter turen i dejlige Odense, flyttede jeg hjem til Fanø igen - igen. Her fik jeg arbejde som tjener på "Den Grimme Ælling", hvor jeg serverede morgenmad og frokost for øens turister. Om eftermiddagen havde jeg job som sælger af "Dielsel" og "Petroleum" og om aftenen serverede jeg pizzaer. Så med en arbejdsdag på 16-18 timer, havde skriveriet ikke megen plads.

I 1996 og ´97 gik tiden med to børnefødsler og barselsorlov, og i 1998 startede jeg på Ribe Stats Seminarium, med sløjd, dansk, hjemkundskab og håndarbejde som linjefag. I sommerferien mellem 1. og 2. år på seminariet skrev jeg min første bog, ”Hvad Dragkisten Gemmer”. Den var en bestilling fra Fanø Museum.

På trods af en række år som lærervikar på Nordby Skole, blev seminarielivet og jeg aldrig helt foreneligt. Efter en fejlslagen eksamen i håndarbejde, tog jeg konsekvensen og prøvede det, jeg burde have turdet for mange år siden: nemlig at blive selvstændig! De fleste i min familie er og har været selvstændige erhvervsdrivende, så det lå lige til højrebenet. Til trods for, at flere mente, at det ville være flot, hvis jeg fik min boglige uddannelse. Men jeg uddannede mig i Kolding og Vejle som beklædningskonstruktør og i 2003 åbnede den første "Stinne Berg Design"-butik på Fanø i Hovedgaden 90, i Nordbys bymidte. Da huset skulle gennemrenoveres, blev lejemålet i midlertidigt alt for kort, og butikken lukkede derfor allerede igen i august 2004.
Så var gode råd dyre. Hvor på Fanø finder man et butikslokale, hvor der er plads til både sy-værksted, butik og frisørsalon? Ingensteder!  Så da chancen for at komme til USA i stedet bød sig, blev alt pakket sammen, og jeg rejste med min dengang 7årige søn af sted til Las Vegas. Her blev han indskrevet i en ærke Amerikansk skole, og lærte med lynets hast både sprog og mentalitet at kende på godt og ondt. Denne dannelsestur bød på diverse rejser rundt i den vestlige del af Guds eget land. Erindringerne og erfaringerne var talrige, og vil inspirere langt ud i fremtiden.
I sommeren 2006 åbnede "Stinne Berg" igen, denne gang med et lidt andet koncept end i 2003.
I 2007 udkom min anden bog om Fanø Museum og Fanøs historie, ”Hvad Fanø Gemmer”.

I 2008 udkom ”Mad og Mennesker – Favoritretter Fra Fanø”. Den udkom på tysk året efter.

Siden 2008 har jeg været medlem af Dansk Forfatterforening i BU-Gruppen og F-Gruppen (Børn&Unge- og Faggruppen). Det er meget givende at være en del af disse grupper, og jeg sætter stor pris på det kollegiale sammenhold og samarbejde.

I 2009 lukkede jeg butikken pga. sygdom, og gennegik en hæslig periode, hvor ingen læger kunne finde ud af hvad jeg fejlede. Jeg besvimede, tabte mit hår, tog 30 kg på, havde føleforstyrrelser, depression og meget mere.
Heldigvis fandt jeg via en TV2-udsendelse, som jeg skulle medvirke i, ud af, at jeg led af en række autoimmune sygdomme, og så kunne jeg tage fat i det. Jeg fandt frem til Paleo/Stenalderkost og helbredte mig selv via kosten!
Undervejs skrev jeg en bog, som udkom i 2014 "PaleoPower - spis dig frisk og sund med stenalderkost" på Forlaget Update om min vej fra kørestol til crosfitter!
I 2012 grundlage jeg formaet PaleoPower sammen med min fysioterapeut, Gitte R. Clausen, men vi gik hurtigt hver til sit og jeg fortsatte firmaet alene, og modtager nu klienter med diverse sygdomme og hjælper dem igennem og ud på den anden side.
Jeg har gennem de sidste par år uddannet mig til fitnessnstruktør, kettlebellinstruktør, kostvejleder, urteterapeut, massør og en del andet, og pt. er jeg ved at uddanne mig til Biopat & Naturopath IBM sideløbende med klinikken, og skriver selvfølgelig også på nogle nye bøger.
"PaleoPower - spis dig frisk" bliver så absolut ikke min sidste bog om kost!
Forhåbentligt gemmer der sig flere gode idéer og flere spændende bøger inde i mit hoved.
Jeg bruger også en del tid som bestyrelsesmedlem af Nordby Antenneforening og Fanø Biograf, ligesom jeg i et par år har været bestyrelsesmedlem af LAG Fanø og jeg har været i Agenda21 siden 1999. Jeg har arbejdet på Fanø Museum siden 1984 - altså i over 25 år!
Det er meget vigtigt for mig at være en del at det aktive liv på Fanø.
Men det er endnu vigtigere at være en del af det kreative miljø. Derfor går jeg til så mange littaraturarrangementer som muligt på Fanø, og du kan også finde mig i biografen hver eneste uge. Uden kunst og kultur ville jeg ikke trives på Fanø!
I sommeren 2010 har jeg været boganmelder på JV Kultur i Esbjerg. Nu er jeg så en af de "onde" har mine forfattervenner udtalt. Men jeg håber, jeg kan være mere retfærdig end ond i mine anmeldelser. Og ikke uærlig eller leflende. Indtil videre har jeg anmeldt en Pulitzerprisvindende bog, året bog i USA i 09, og et par danske bøger, så det tegner fint so far.
Måske ligger min fremtid som kutluranmelder på avisen?